Dirigent |
Sidst redigeret 10-02-2010 | |
|

Som korleder har Julie Smed Jensen uropført værker af bl.a. Per Skriver, John Frandsen, Bertil Brodersen og Erik Bach. Hun har indstuderet større kor- og orkesterværker og arbejdet med jazzkor og egen vokalkvintet og er i dag også leder af Koret Paradox samt børnekor v. Vallensbæk Musikskole og sangprojekter i kommunens folkeskoler. Som instrumentalist har hun pustet liv i tenorsaxofon og klarinet i div. Big Bands og givet harmonikaen eftertrykkelig behandling i kult-orkesteret Vejgaard Tårnblæserlaug.
I teatersammenhæng har Julie Smed Jensen blandt andet erfaringer fra college show kor under studieophold i USA, som skuespiller og medforfatter i Aalborg Studenterrevy og som medvirkende i diverse teaterproduktioner i studietiden i Århus og Aalborg.
En væsentlig måske mere prosaisk del af Julie Smed Jensens virke omfatter en større undersøgelse og kortlægning af korlivet i Danmark, de fællesmenneskelige værdier, læringsfeltet og det almendannende i korsang, hvilket udmøntede sig i bogen KORVID i 2005, som kan købes via www.ungestemmer.dk
Arbejdet med Elverhøjkoret er omfattende. Evnen til performance er et instrument i sig selv og skal, præcis som korets enkelte stemmer og samlede klang, udvikles, justeres og holdes ved lige. Som anerkendelse og bevis for at dette arbejde bærer frugt har Julie Smed Jensen fået overrakt Lyngby-Taarbæk Kommunes Amatørmusikpris 2009.